Manchester United er på det seneste blevet sat i forbindelse med den 22-årige Jules Kounde, og nu skriver flere medier, at De Røde Djævle er i færd med at forberede et bud til sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Griezmann: Han vil være på niveau med Messi og Cristiano i fremtiden

Ifølge mediet La Razon er Manchester United klar til at tilbyde Sevilla en sum på 70 millioner euro, hvilket er svarende til 520 millioner danske kroner, for den franske forsvarer. De håber selvfølgelig på at kunne nå til enighed med den spanske klub allerede til sommer.

Mediet skriver også, at den engelske storklub ikke er ene om at have interesse for Kounde. Real Madrid har nemlig også øjnene rettet mod Jules Kounde, da de betragter ham som en god afløser for Sergio Ramos, der ser ud til at være fortid i klubben til sommer.

Dog skriver La Razon også, at Real Madrid ikke er i stand til at tilbyde en lige så stor sum penge for Sevilla-forsvareren, hvorfor de har svært ved at konkurrere med De Røde Djævle, når det kommer til den økonomiske del.

Ydermere skriver La Razon også, at der kan blive tale om, at PSG beslutter at aktivere hans frikøbsklausul, der lyder på 90 millioner euro (670 millioner kroner), da de gik glip af Upamecano. Dog skulle de efter sigende kun være i stand til at tilbyde en sådan sum penge for Kounde, hvis de ender med at sælge Kylian Mbappe til sommer.

LÆS OGSÅ: Gary Neville udpeger Manchester Uniteds fem bedste PL-signings

Det ser dog ikke ud til, at Mbappe forlader PSG, da det spanske medie Sport skriver, at den tidligere Monaco-angriber har besluttet at blive i klubben til sommer. Hans plan er angiveligt at spille et år mere i PSG, hvorefter han vil skifte på en fri transfer i 2022.