Der har været stor tvivl om Mohamed Salahs fremtid i Liverpool, da de to parter ikke har kunne nå til enighed om økonomien.

Liverpool er fortsat ikke villige til at betale Salah en ugeløn på 400.000 pund, som han hidtil har krævet. Til trods for dette, skulle parterne nærme sig en aftale.

Det skyldes, at den 29-årige Mohamed Salah skulle have accepteret at sænke sit lønkrav. Det skriver Mirror, som dog ikke nævne, hvor meget han vil sænke sit lønkrav.

Såfremt Liverpool og Salah når til enighed, skulle stjernen være villig til at skrive under på en fireårig aftale med den engelske klub.

Underskriver han denne kontrakt, vil den holde ham i Liverpool, indtil han er 33 år. Det store spørgsmål er, om han derefter er indstillet på igen at forlænge sit ophold på Anfield.

I løbet af de seneste måneder har der været et utal af ryger med Salah som hovedperson. På grund af den store uenighed med Liverpool, har han nemlig været kædet sammen med en lang række klubber.

Han har bl.a. været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, der skulle have skruet ned for deres interesse i Haaland, som de i stedet har rette mod Mohamed Salah og Robert Lewandowski.

På trods af den hidtige uenighed, ser det nu ud til, at den egyptiske angriber alligevel ender med at forlænge med Liverpool.