Peter Schmeichel kritiserer Manchester United-duo efter weekendens nederlag til Manchester City.
Lørdag blev en af de helt store kampe i Premier League afviklet. Der var nemlig lokalderby, da Manchester United og Manchester City tørnede sammen på Old Trafford.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City vil have Barca-stjerne i bytte for Sterling
Til trods for hjemmebanefordelen, endte det med et nederlag til Manchester United. Ved slutfløjtet lød stillingen nemlig på 0-2 til Pep Guardiolas mandskab.
Kampen blev vundet på overbevisende vis af Manchester City-tropperne, som dominerede en stor del af kampen. Blandt andet viser statistikken, at de havde intet mindre end 67% boldbesiddelse.
I løbet af kampen blev der begået flere fejl af De Røde Djævle, men der var dog især én fejl, der frustrerede Peter Schmeichel, der vogtede United-målet fra 1991 til 1999.
Den danske målmandslegende var nemlig langt fra imponeret over at se, hvordan Luke Shaw og Harry Maguire håndterede situationen, der førte til 2-0-målet kort inden halvleg.
“David de Gea kunne ikke gøre noget ved målet, men hvad fanden lavede Harry Maguire og Luke Shaw ved bagstolpen?” lød det fra Peter Schmeichel til BBC.
“De skal bare cleare bolden – både Maguire og Shaw lader den bare gå. Begge spillere har muligheden for at cleare den, mens de tænker, at enten målmanden ville komme ud, eller bolden ville trille ud til målspark,” fortsatte han.
LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub vil have Kasper Hjulmand
Efter nederlaget til City, er De Røde Djævle nu at finde på en plads i Premier League, hvor de ligger med 17 point efter 11 kampe.