Paul Scholes lægger ikke skjul på, at han mener, at det er fuldt fortjent, at Manchester United har besluttet sig for at forlænge Ole Gunnar Solskjær kontrakt.

LÆS OGSÅ: Storklub viser interesse: Manchester United prissætter Eric Bailly

Flere britiske og internationale medier har for nylig rapporteret, at der er en kontraktforlængelse med tre år i støbeskeen i den engelske klub.

Det er dét, som Paul Scholes har kommenteret på i The Webby & Neill YouTube Show. Her forholder sig til klubbens udvikling under nordmanden, ligesom han giver sin mening om, hvad der før forbedres.

“Jeg føler han nok fortjener kontraktforlængelsen. Der har været klar forbedringer sammenlignet med da José Mourinho var in charge. Jeg synes holdet spiller mere spændende nu, og de har flere mål i sig, hvilket er noget man automatisk forventer af et United-hold,” sagde han, og fortsatte:

“Der er stadig et problem der skal løses. De skal vinde noget, og helst snart. At tabe fire semifinaler i træk er noget man godt kan bekymre sig over, og at de tabte kvartfinalen i FA Cup mod Leicester gjorde ondt på fansene. Jeg vil personligt heller vinde FA Cup end Europa League. Det er ikke der United hører hjemme. Men på den anden side har man en fantastisk chance for at vinde den nu, og de har brug for at mærke hvordan det føles at gå hele vejen.”

Hertil sagde han også, at han mener, at der skal kigges på bredde i truppen, hvis man skal melde sig ind i kampen om trofæerne.

LÆS OGSÅ: Solskjær giver skadesopdatering forud for Brighton-opgør

“United kan ikke hvile deres bedste spillere til de store kampe. De har 12-13 spillere der er gode nok og kan vinde en masse kampe. Men er truppen bred nok til at du kan hvile et par stykker af dem og stadig forvente at vinde?” sagde han.