Paul Scholes har skudt med skarpt efter Scott McTominay, fordi han fejlede i forsvaret, da Harvey Barnes fik lov at score Leicesters første mål mod Manchester United lørdag.

LÆS OGSÅ: United-profil: “Det eneste, jeg har savnet i år, er trofæer”

Scholes udtalte, at McTominay ‘tager distancering for seriøst’, hvorefter han gav den skotske forsvarsspiller skylden for, at Ole Gunnar Solskjærs trup lukkede et mål ind i første halvleg.

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller udtalte følgende til BT Sport i halvlegen: “McTominay tager social distancering en smule for seriøst! Han er nødt til at stoppe skuddet. Han skal op og lukke af for skuddet. David de Gea har svært ved at se noget, så det er svært at give ham skylden.”

Det er dog ikke alle Manchester United-fans, der er enige i dette. Flere fans har givet Harry Maguire og Bruno Fernandes skylden for, at der blev lukket et mål ind i første halvleg.

United-kaptajn Maguire faldt fra i opbygningen til målet, mens Bruno Fernandes var den spiller, der mistede bolden til Leicester på deres banehalvdel.

En fan skrev bl.a. på Twitter: “Det var virkelig et United-selvmål. Skidt af Fernandes at miste bolden, og skidt forsvar af McTominay og Bailly. Virkelig irriterende.”

LÆS OGSÅ: Nevilles råd til United: Dette skal de undgå

En anden fan skrev: “Dumt sparket af Harry Maguire, og det blev meget dyrt. Så meget for en dyr forsvarsspiller.”