På det seneste har han skabt stor opmærksomhed omkring sig selv, hvorfor flere europæiske storklubber viser interesse for ham.

Den 23-årige Cody Gakpo kan være på vej væk fra PSV Eindhoven allerede i januar. Han er nemlig havnet på radaren i en lang række storklubber.

LÆS OGSÅ: Avis: Lionel Messi er Barcelonas primære transfermål

Ifølge The Athletic og Sky Sports lyder det, at der bliver holdt øje med ham i både Manchester United, Manchester City, Arsenal, Bayern München, Barcelona og Real Madrid.

De to medier skriver, at der er en sandsynlighed for, at han bliver solgt allerede i januar, da ingen af klubberne er interesserede i at gå glip af muligheden for at hente ham.

Gakpo er et produkt af PSV’s egen ungdomsafdeling, og har lavet 55 mål og 43 oplæg i sine 151 kampe for førsteholdet.

LÆS OGSÅ: Derfor fører Manchester City kampen om Bellingham

Det er dog især i denne sæson, at han har formået at skabe opmærksomhed omkring sig selv. I denne sæson er det nemlig blevet til 13 mål og 10 oplæg i blot 16 kampe.