Tidligt søndag fik FC Barcelona en god nyhed. Her dukkede en savnet spiller nemlig op, for at træne sammen med resten af truppen. Det er selvfølgelig Sergi Roberto, der er tale om. Det er første gang i to måneder, at han træner med, hvorfor han snart kan være med, når holdet spiller kamp.
LÆS OGSÅ: Manchester United og Chelsea holder øje: Barcelona kan være tvunget til at sælge profil
Sergi Roberto endte med at pådrage sig en skade i den forreste del af højre lår i Atlético Madrid i november måned. Dengang forudså klubbens læger, at han ville have brug for en pause på to måneder, hvilket har vist sig at holde stik næsten på dagen.
I dag var han nemlig at finde på træningsbanen, hvor han trænede med på normal vis. Det er naturligvis et stort skridt i hans bestræbelser på igen at kunne deltage i kampene for FC Barcelona.
Stor fordel for Koeman
For Koeman vil det være en stor fordel at have Sergi Roberto til rådighed igen. Først og fremmest vil han kunne fungere som en god aflastning for Sergino Dest på højre back, hvor den amerikanske profil har spillet rigtig meget, og det har slidt på fysikken. Når Roberto igen er klar, kan Koeman veksle mellem de to spillere.
Desuden kan han også hjælp til på midtbanen, som egentlig er hans reelle naturlige position. Det varer dog nok nogle dage endnu, før Sergi Roberto er klar til at spille kamp, da fysikken først skal på plads. Det kræver derfor, at han først har deltaget i et par yderligere træningssessioner.
LÆS OGSÅ: Medie: Forsvarsstjerne vil væk fra Real Madrid
Derfor vil han næppe være klar, når Barca skal spille mod Rayo Vallecano i Copa del Rey midt på ugen. Der er dog en chance for, at han er med i næste weekend, når Barca skal spille mod Athletic Club Bilbao i La Liga.