FC Barcelona-spiller Sergio Agüero indstiller sin karriere som professionel fodboldspiller.

Argentinske Sergio Agüero har besluttet sig for at indstille sin karriere som professionel fodboldspiller. Han har derfor spillet sin sidste fodboldkamp.

LÆS OGSÅ: Barca-boss vil stjæle transfermål fra Real Madrid

Sådan lyder det fra den spanske journalist Gerard Romero fra RAC1, der er kendt for at have troværdige kilder i FC Barcelona.

I sidste måned måtte Agüero udgå fra et opgør mod Alaves, da han havde stærke smerter i brystet og svært ved at trække vejret.

Efterfølgende gennemgik den argentinske stjerne en række hjerteundersøgelse, der viste, at han havde hjertearytmi.

I denne forbindelse blev det af FC Barcelona meddelt, at han ikke ville komme i aktion i de næste tre måneder, da man ville vurdere effekten af hans behandling.

Det ser dog ud til, at han ikke kommer til at vende tilbage til banen for Barcelona, hvorfor det blev en kort fornøjelse for ham i det catalanske.

Ifølge Gerard Romero har han nemlig truffet en beslutning om at indstille sin karriere.

LÆS OGSÅ: Xavi vil have ham: Bundesliga-klub afviser tilbud fra Barcelona

Det er dog endnu ikke noget, der er blevet bekræftet, men ifølge den spanske journalist vil det blive meldt officielt ud i starten af næste uge.