Der er stor tvivl om, hvad fremtiden har at byde på for Sergio Busquets, der nu har fået endnu et tilbud at tage stilling til.
Sergio Busquets har kontrakt med FC Barcelona frem til juni. Det vil sige, at han efter denne sæson kan vinke farvel til den spanske klub på en fri transfer.
LÆS OGSÅ: Manchester United har udset alternativ til Weghorst
I de seneste uger har der været stor spekulation om, hvor han har i sinde at fortsætte sin karriere, da den 34-årige veteran har flere gode muligheder på hånden.
Det seneste år har han været kædet sammen med et skifte til MLS, hvor især Inter Miami, der er delvist ejet af David Beckham, har været nævnt som en potentiel klub.
Hertil har Xavi og co. også et stort ønske om, at han tager et år mere i klubben, da de endnu ikke har hentet en afløser til klubben.
Ifølge ESPN har han nu også et konkret tilbud på hånden fra Al Nassr, der for nylig har hentet ingen ringere end Cristiano Ronaldo til klubben.
For at gøre det attraktivt for Busquets afvise både MLS og La Liga til fordel for et skifte til Saudi-Arabien, skulle Al Nassr være klar til at give ham en fyrstelig hyre.
Konkret skulle de have givet ham et tilbud, der sikrer ham en årsløn på 13 mio. euro, hvilket svarer til næsten 100 mio. kr. om året.
LÆS OGSÅ: Manchester City vil sende stjerne til Arsenal i byttehandel
Det vides endnu ikke, om han har fået et konkret tilbud fra Inter Miami eller Barca, der begge har vist stor interesse i at sikre sig den 34-åriges krusedulle på papiret.