Jordi Alba kan potentielt ende i en ny klub denne sommer. Hvis det står til Serie A-klubben Inter, bliver det i hvert fald en realitet. Den spanske avis Mundo Deportivo skriver, at Inter ønsker at hente Alba til Italien, og at de er klar til at tilbyde spiller i bytte.

LÆS OGSÅ: Barcelona viser interesse for dansk landsholdsstjerne

Barcelona-veteranen har kontrakt med den catalanske storklub frem til juni 2024. Han har været hyppigt brugt af Ronald Koeman, som ikke har givet udtryk for, at han ønsker at skille sig af med Jordi Alba, selvom han er oppe i alderen.

Skulle det ske, at han bliver hentet til Inter, rygtes det, at han skal bruges på midtbanen. Football-Italia skriver, at det skulle være denne position, som Simone Inzaghi har udset sig Jordi Alba til på San Siro. I Barcelona er han primært at finde på venstre back.

I den netop overståede sæson havde Jordi Alba intet mindre end 49 optrædener for Barcelona. Det vidner om, at han er en vigtig del af deres trup, og at Ronald Koeman er glad for at trække på. Desuden har bidrog han også med både fem mål og 15 oplæg i de 49 optrædener, han havde for klubben.

Mundo Deportivo skriver, at Inter vil foretrække at bytte sig til Jordi Alba, fremfor at skulle købe ham i en kontant handel. Det vides endnu ikke, om Barcelona overvejer muligheden for at lade Alba indgå i en byttehandel med den italienske storklub.

LÆS OGSÅ: Barca vil bytte sig til tidl. La Masia-stjerne: Trincao ønsker ikke at indgå i handlen

Ifølge Sky Sport Italia er Alba desuden ikke førstevalget i Inter. Det italienske medie mener derimod, at det er Marcos Alonso, der står øverst på deres ønskeliste. Derfor skulle det angiveligt også kun være i tilfælde af, at en aftale med Alonso ikke kan komme i stand, at Alba vil bliver overvejet.