Manchester City kan potentielt sige farvel til flere spillere denne sommer. En af dem, de kan sige farvel til, er brasilianske Gabriel Jesus.

Den 25-årig angriber blev hentet til City fra Palmeiras tilbage i 2017. Dengang blev der betalt for 32 millioner euro for ham, hvilket svarer til cirka 238 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Barca-spiller tilbudt til Man Utd: Ivrig efter at spille under Ten Hag

Hvis den engelske klub skal sælge ham til sommer, bliver det dog ikke for denne pris. Derimod ønsker de at sælge ham for en pris, der er næsten dobbelt så høj.

Ifølge GOAL skulle City nemlig være åbne for at tage afsked med den brasilianske angriber i det kommende transfervindue, hvis de får et bud på 60 millioner euro.

I løbet af de seneste uger er han blevet kædet sammen med flere klubber, herunder AC Milan og Arsenal. Og nu lyder det, at Juventus også er i færd med at forberede et bud.

Det kan derfor ikke udelukkes, at City ender med at sige farvel til Gabriel Jesus til sommer, fordi han beslutter sig for, at han vil søge til en klub, hvor han kan få mere spilletid.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca vil sælge 7 spillere for at gøre plads til Jules Kounde

Han har i denne sæson fået 2.480 minutter på banen fordelt på 40 kampe, hvori han har bidraget med 13 mål og 12 oplæg.