Manchester United kan potentielt miste en af deres defensive spillere. Serie A-klubben AC Milan ønsker nemlig at hente Eric Bailly.

Der er flere spillere, der har givet udtryk for, at de ønsker at forlade Manchester United. En af dem, der i lang tid har været rygtet væk, er midterforsvarer Eric Bailly.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona-profil forhandler med Atletico Madrid

Han har tidligere givet udtryk for, at han ønsker at finde en klub, hvor han kan få mere spilletid. Meget tyder på, at han nu får muligheden for netop dette. I hvert fald er han havnet på radaren i AC Milan.

Den italienske klub er nemlig på jagt efter en ny forsvarer, der kan styrke den centrale del af deres defensive kæde. Et af de navne, der er havnet på deres liste over potentielle forstærkninger, er Eric Bailly.

Den 27-årige Eric Bailly er derfor ikke den eneste forsvarer, der er med i deres overvejelser. Ikke desto mindre er der allerede etableret kontakt mellem spilleren og den italienske klub, lyder det fra journalist Fabrizio Romano.

Han melder dog også, at det endnu ikke er på et avanceret stadie. Det vides derfor ikke, om AC Milan og Eric Bailly kan nå til enighed omkring de personlige vilkår i en kontrakt.

Eric Bailly har kontrakt med Manchester United frem til juni 2024, og har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 8 millioner euro. Det vides dog endnu ikke, om den italienske klub ønsker at købe eller leje Bailly, hvis de kan blive enige.

I denne sæson er det kun blevet til 487 minutter på banen fordelt på syv kampe, hvoraf blot fire af dem har været i Premier League.

Dette vidner klart og tydeligt om, at han ikke er en favorit under Ralf Rangnick. Det samme var tilfældet, da det var Ole Gunnar Solskjær, der stod i spidsen for truppen. Netop derfor har Bailly et ønske om at forlade De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Ancelotti om Real-stjerne: ‘Han har en livstidskontrakt med Real Madrid’

Milano kan blive hans destination, men intet er sikkert. Den italienske klub har nemlig også kig på flere andre spillere, herunder PSG-forsvarer Abdou Diallo. Det kræver dog, at PSG vil lade ham udleje.