Manchester United-stjernen Luke Shaw er ved denne landsholdssamling igen at finde på det engelske landshold. Det er han efter flere års fravær.

LÆS OGSÅ: Derfor har Lindelöf forladt den svenske landsholdslejr

Nu har han besluttet sig for at åbne op omkring, at han ikke har gået nok op i at være landsholdsspiller. Han har afsløret, at det er noget, han i mellemtiden har indset. Som følge af, at han tidligere ikke gik nok op i det, endte han med at melde fra og trække sig fra mange samlinger.

Den 25-årige Luke Shaw gjorde det klart, at det er hans største fortrydelse. Det ser dog ud til, at han nu får rettet op på det, da han blandt andet spillede 90 minutter i Englands 2-0-sejr over Albanien søndag.

“Jeg har et par store fortrydelser, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på de fejl, jeg har lavet i fortiden, og særligt i forhold til England. Jeg trak mig fra mange landsholdslejre,” sagde han på et pressemøde, og fortsatte:

“Dengang var jeg måske ikke i den bedste form, men når jeg ser tilbage på de seneste to år, så har jeg tænkt så meget på det. Det er min største fortrydelse. Og ja, selvfølgelig også at skuffe Gareth Southgate.”

Shaw fortalte også, at han har holdt kontakt med Gareth Southgate, som han har forsøgt at overbevise om, at tingene har ændret sig for ham.

LÆS OGSÅ: Raiola om ingen United-handler: “Jeg giver ikke en fuck”

“Det er et kæmpe privilegium at spille for sit land, og det tror jeg nogle gange, at jeg udnyttede. Jeg tænkte ikke så meget over det dengang, men nu vil jeg bare glemme de fejltagelser. Det har Gareth gjort, så nu fokuserer vi bare på fremtiden og det, der sker nu, selvfølgelig,” afslørede han.