AC Milan valgte i januar 2020 at hente Simon Kjær til klubben, og han endte såmænd med at få styr på deres defensiv – og endda meget hurtigt. Det gjorde han sammen med sin makker, Alessio Romagnoli, men det ser nu ud til, at de to kan ende med at blive revet fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

La Gazzetta dello Sport skriver, at han kan være på vej til La Liga, da han angiveligt skulle være på blokken i FC Barcelona.

Romagnolis kontrakt udløber i 2022, og det tyder ikke på, at kontraktforhandlingerne mellem ham og klubben er gået godt. Romagnoli har også en agent ved navn Mino Raiola, som er en agent, som den nyvalgte Barcelona-præsident Joan Laporta har et godt forhold til.

Barcelona skulle angiveligt ønske at hente ham som en erstatning for Samuel Umtiti, som dermed ser ud til at forlade klubben. Barcelona mangler dog blot en underskrift fra Eric Garcia, før også han rejser mod Spanien, hvor han slutter sig til bagkæden bestående af Piqué, Araujo og Lenglet, der også gør sig som midtstoppere.

LÆS OGSÅ: Denne Barca-spiller har spillet klart mest af alle

Det kan dermed antages, at der er flere på vej ud, hvis der skal gøres plads til Milan-manden.