I slutningen af maj kan Manchester United- og Premier League-fans se frem til at kunne se en dokumentar om den ikoniske træner Sir Alex Ferguson. Dokumentaren hedder ‘Never Give In’ og er produceret af Jason Ferguson, der er søn af Sir Alex Ferguson.

LÆS OGSÅ: Roy Keane om United-profil: Han skal bevise noget

I den længe ventede dokumentar hører man blandt andet Sir Alex Ferguson tale om den hjerneblødning, der ramte ham i 2018. I denne forbindelse udtaler han, at han var bange for at miste sit liv.

“Jeg kan huske, at jeg faldt, og efter det husker jeg intet. Alt stoppede. Jeg befandt mig i ingenmandsland,” siger han i dokumentaren ifølge talkSPORT.

“Jeg mistede min stemme og kunne ikke sige et eneste ord. Det var virkelig skræmmende. Jeg tænkte også, om min hukommelse ville komme tilbage, og om jeg nogensinde ville kunne snakke igen,” følger han op.

Desuden hører man også lægen tale om den hjerneblødning, der ramte Ferguson. Her hører man ham sige, at der var stor chance for, at Manchester United-legende ville dø.

LÆS OGSÅ: Ekspert er overbevist: United nærmer sig en nedsmeltning

“Jeg husker, at jeg estimerede dødeligheden, og på det tidspunkt var det 80 procent. Der var 80 procents chance for, at han ville dø,” fortæller lægen.