Han virkede ikke synderligt overrasket, da dommer Benoît Bastien trak det røde kort op ad lommen, efter en voldsom tackling på Neymar. Til gengæld har Thiago Mendes fået sig en ubehagelig overraskelse efter, at han tacklede PSG-stjerne på voldsom vis.

LÆS OGSÅ: Kaos i Juventus: Stjerne kan forlade klubben

Både Lyon-spilleren selv, men også hans familie, har modtaget dødstrusler efter han skadede Neymar. Det skriver det franske medie 20 minutes ifølge B.T.

“Hvis der sker noget med Neymar, så vil I betale med jeres liv. Jer og jeres familie, én efter én,” er der angiveligt en Neymar-fan, der har skrevet til Thiago Mendes’ hustru, Kelly Mendes.

Efter episoden på banen, har det været hårdt for både spilleren og hans familie. Hans hustru har modtaget adskillige beskeder og optagelser, der truede hende selv, familien og deres børn. Beskederne er naturligvis sendt videre til politiet, ligesom spillerens klub, Lyon, overvejer at gå den juridiske vej.

Efter episoden valgte Mendes ellers at lægge en video op på Instagram, hvori han undskyldte over for Neymar.

“Det var ikke mit mål at skade Neymar, alle ved at han er den bedste spiller i verden,” siger han bl.a. i videoen, og følger op:

“Som resten af det brasilianske folk beundrer jeg hans spillestil. Jeg håber, at han har det godt, at det ikke er alvorligt, og at han kan komme sig hurtigt. Jeg vil gerne undskylde igen.”

LÆS OGSÅ: Medie om Braithwaites situation: “Han er nærmest urørlig”

Først var det frygtet, at den brasilianske PSG-stjerne ville være ude i flere måneder, men det ser dog ud til, at hans skade slet ikke er så slem, som det først blev antaget, at den ville være.