Han stod til at blive sendt videre fra Old Trafford denne sommer, men sådan bliver det ikke. Faktisk var han kun få timer fra at blive udlejet til Feyenoord, men nu bliver Amad Diallo i Manchester United.

LÆS OGSÅ: Klublegende: Kun derfor har Manchester United hentet Cristiano Ronaldo

Ifølge transferekpert Fabrizio Romano var papirarbejdet allerede klar. Det eneste, der manglede var, at Amad Diallo fik overstået en enkelt træningssession. Denne træning endte dog med en skade, og derfor vil skiftet ikke blive gennemført.

I forbindelse med lørdagens træningssession er den unge spiller blevet skadet. Det har resulteret i, at Feyenoord har trukket deres interesse af tilbage. Dermed kommer Amad Diallo ikke til at skifte Premier League ud med Æresdivisionen. Sådan lyder det fra Fabrizio Romano.

Omfanget af skaden er endnu ikke kendt. Fabrizio Romano skriver dog, at der er tale om en muskelskade. Derudover oplyses det, at skaden er af et omfang, der har fået lægetjekket i den hollandske klub aflyst.

Feyenoord havde ellers udset sig netop Amad Diallo til at styrke truppen denne sommer. I og med, at der nu er blevet at en stopper for dette, da han er skadet, er den hollandske klub nødt til at se andre veje. Det kan dog blive vanskeligt, da der er meget kort tid tilbage af dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Barca bekræfter: Braithwaite er skadet

Det vides ikke, om det vil betyde, at Diallo vil få en chance for at imponere under Ole Gunnar Solskjær i denne sæson. Da skadens omfang endnu ikke er kendt, kan det ikke afvises, at det er en mindre skade, der er tale om, og at De Røde Djævle i stedet vil forsøge at leje ham ud i vinterens transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist