Det kommer ikke som nogen overraskelse, hvis Dean Henderson starter mellem stængerne i United-målet, når de tørner sammen med West Ham i FA Cup’en tirsdag aften, og spørgsmålet er efterfølgende, om han også får startpladsen i Premier League-opgøret mod West Bromwich i weekenden.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær åbner op omkring Paul Pogbas fremtid i Manchester United

David de Gea har længe virket urørlig i United-målet, men i denne sæson har han begået uhyre mange fejl. I takt med dette, så kunne Ole Gunnar Solskjær på mandagens pressemøde skamrose Henderson.

“Set med mine øjne har Henderson forbedret sit spil. Jeg kan se det i hver kamp, han spiller og til træning. Han arbejder på de aspekter, vi har snakket om, og jeg er blevet meget imponeret over hans attitude og arbejdsiver,” sagde Solskjær ifølge ESPN.

Han har ligeså understreget, at mens han er træner, så skal alle spillere gøre sig fortjent til at starte inde. Det kan være en indikation på, at Henderson måske kommer til at få chancen over De Gea, efter han igen begik fejl i Everton-kampen.

LÆS OGSÅ: Han er træt af situationen: Nu vil Messi ikke mere

“Alle spillere skal gøre sig fortjent til deres plads, det er klart. Vi er en trup med konkurrence på alle pladser, og det gælder samtlige spillere på holdet,” sagde Solskjær.