Det kan vise sig at være skidt nyt for FC Barcelona. Chelsea-stjernen nærmer sig nemlig en ny kontrakt.
FC Barcelona har i lang tid været på jagt efter en afløser for Sergio Busquets. Det har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere.
LÆS OGSÅ: Bombe: Barcelona vil hente Mbappé
En af dem, de er blevet sat i forbindelse med i løbet af de seneste måneder, er Chelsea-stjernen N’Golo Kanté, da han har kontraktudløb efter denne sæson.
Flere spanske medier har rapporteret, at Barcelona har gjort sig tanker om at hente ham på en fri transfer til sommer, men dette kan nu vise sig at blive umuligt.
Ifølge journalist og transferekspert David Ornstein, nærmer han sig nemlig en kontraktforlængelse, hvilket vil holde ham i Chelsea.
Han melder også, at den engelske klub føler sig overbevist om, at de kan skrive kontrakt med den franske midtbanespiller.
LÆS OGSÅ: PL-klub vil forpurre forlængelse: Vil hente Alejandro Balde
Sker det, er Barcelona derfor nødt til at se sig om efter en anden spiller, der kan afløse den afgående Busquets til sommer.