Det er svært at komme udenom, at Paul Pogba har fået en rigtig god start på denne sæson. Han kan nemlig bryste sig af være den første spiller i Premier Leagues historie, der har leveret imponerende fem oplæg i de to første kæmpe i en sæson.
LÆS OGSÅ: Guardiola hylder City-spiller: Går på arbejde på grund af ham
Til trods for, at han gjorde, hvad han kunne for at sikre, at De Røde Djævle fik tre point med hjem, var det dog ikke nok. Derimod måtte de nøjes med et uafgjort resultat og et enkelt point.
Efter kampen udtalte den skuffede franskmand, at han ikke er tilfreds med, at de ikke fik tre point med fra kampen mod Southampton.
“Jeg synes, vi fortjente mere. Men vi er også nødt til at vise mere på banen. Efter vi scorede, trak vi os lidt tilbage og mistede kontrollen over kampen, og derfor fik vi ikke det sidste mål,” lød det efter kampen fra Paul Pogba til MUTV.
I og med, at der er tale om en sæson, hvor top-4 kan ende med at blive tættere, end det nogensinde har været, kan et resultat som dette være afgørende i sidste ende.
Paul Pogba gjorde det selv klart efter kampen, at han ved, at det er point, der kan vise sig at få stor betydning for dem i slutningen af sæsonen.
“Jeg synes, vi tabte et par point i dag. Vi er glade for at vi ikke tabte, og vi tager pointet med positivitet, men vi kender også det her spil. Jeg tror de to point bliver vigtige i slutningen af sæsonen,” sagde Pogba.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Cristiano Ronaldo vil væk
Manchester United skal i aktion igen på søndag, hvor de skal spille mod Wolves. Skal de give sig selv de bedste forudsætninger for succes i Premier League i denne sæson, skal de have tre point med fra opgøret.