Ronald Koeman lagde ikke skjul på, at han var en skuffet mand, da han udtalte sig til pressen efter nederlaget til Athletic i finalen i den spanske Supercopa. Her fremhævede han også, at han vurderede, at det var fejl i holdets defensiv, der medførte, at de endte med at tabe kampen.

LÆS OGSÅ: Juventus-spiller: Her er forskellen på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo

“Vi er triste og skuffede over resultatet. Vi spillede for at vinde, men vi må ikke hænge med hovedet. Der venter kampe i ligaen og Copa del Rey. Vi gjorde alt hvad vi kunne for at vinde og vi kæmpede til det sidste, men det var ikke godt nok. Der var også trætheden,” lagde han ud, og fulgte op med:

“Der er ting vi skal forbedre i vores defensiv. Vi skal være mere solide i eget felt og stå tættere på vores modstandere.”

Han ser det dog ikke som et skridt tilbage, selvom han godt er klar over, at det ville være en god måde at vise, at man er på rette vej, hvis de havde vundet finalen.

LÆS OGSÅ: Athletic-angriber om Lionel Messi: “Det var ren aggression”

“Jeg mener ikke det er et skridt tilbage, men at vinde en finale ville vise, at du er på rette vej. Vi har brug for tid. For mange af spillerne var det en ny oplevelse at spille en finale. Det er noget der gavner os i fremtiden,” lød det fra den hollandske træner.

author avatar
Nicolai Busekist