Hvis ikke det havde været for coronapandemien, er der en stor chance for, at fransk Paul Pogba havde været fortid i Manchester United. Det skriver det italienske medie, Calciomercato.

LÆS OGSÅ: Roy Keane efter Manchester-derby: For mange smil og kram

Angiveligt var Juventus meget opsat på at hente Pogba tilbage til klubben i sommers. Den italienske klub er dog blevet påvirket negativt af coronapandemien, hvilket satte en stoppe for det potentielle skifte, da Manchester United ville have 100 millioner euro for den franske midtbanespiller.

I stedet forsøgte Juventus sig med andre løsninger, da de ifølge Calciomercato valgte at tilbyde Ole Gunnar Solskjær og Manchester United en byttehandel. Efter sigende skulle denne byttehandel have budt på både Miralem Pjanic og Douglas Costa, men det valgte Ole Gunnar Solskjær dog at takke nej til.

LÆS OGSÅ: Woodward om Solskjær: Han kan bringe titlen tilbage til United

Det betyder dog ikke, at de to spillere endte med at blive i Juventus. Miralem Pjanic er nemlig at finde i FC Barcelona den dag i dag, hvor han blev byttet med Arthur, mens Douglas Costa endte med at blive lejet ud til Bayern München. De kunne begge været havnet i Manchester United, men det blev dog ikke til noget, som Juventus ellers havde håbet på.

author avatar
Nicolai Busekist