I Manchester United, som man naturligvis også ser i andre klubber, kan der for nogen være lange udsigter til spilletid, hvilket var situationen for blandt andre Jesse Lingard, som man, som resultatet af dette, valgte at udleje til West Ham.

LÆS OGSÅ: Markant lønnedgang for Messi: Lavere løn end flere Barca-spillere

I West Ham spillede Jesse Lingard ganske fortrinligt i sine 16 kampe, hvor det blev til ni scoringer og fem assists til følge.

Men nu er han tilbage i Manchester United, selvom West Ham ikke har lagt skjul på, de ønsker at beholde ham i klubben.

Dette ser dog ikke ud til at blive en lykkelig slutning for West Ham, da Lingard skulle ønske at kæmpe for sin plads i startelleveren hos Manchester United.

Jesse Lingard har såmænd allerede været i aktion for Manchester United, da han spillede anden halvleg af 2-1-sejren mod Derby i testkampen. Og her var han såmænd en af de bedre.

“Han var en af de positive ting. Han er Manchester United-spiller og vil kæmpe for sin plads,” siger Ole Gunnar Solskjær til Sky Sports og fortsætter: 

“Han er kommet tilbage strålende, selvtillidsfyldt og med masser af energi. Jeg tror, at alle så, hvad han gjorde mod afslutningen af sæsonen i West Ham. Han er stadig i mine planer. Jeg forventer, at han er i Manchester United, når sæsonen starter.”

LÆS OGSÅ: Carlo Ancelotti vil hente Manchester United-talent

Solskjærs tropper sparker deres Premier League-sæson i gang den 14. august, når de tørner sammen med Leeds.