Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har bekræftet, at han ikke vil stå i vejen for, at forsvarer Tim Fosu-Mensah kan forlade klubben i januar, såfremt et tilbud skulle komme hans vej.

LÆS OGSÅ: Overset af Solskjær: Nu nægter han at give interviews

Det bekræfter han over for Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

Den hollandske forsvarsspiller tilsluttede sig United Academy fra Ajax i 2014. Siden da har han spillet 30 kampe for De Røde Djævle, og hans seneste optræden var som indskifter i opgøret mod RB Leipzig i december.

Samlet set har han haft tre optrædener i denne sæson. Hans eneste start var i opgøret mod Crystal Palace i Premier League tilbage i september.

Fredag blev Ole Gunnar Solskjær spurgt ind til, hvordan han ser den hollandske spiller fremtid. Desuden blev han også spurgt om, hvorvidt han forventer, at han forlader klubben i dette transfervindue.

“Jeg ved ikke, om Timo bliver i klubben eller han vælger en anden mulighed,” sagde Solskjær.

“Han har ikke spillet nok, så selvfølgelig må han tale med andre klubber, hvis han vil forlade klubben i januar. Det er svært, når du har gode, talentfulde spillere, og ikke kan give dem spilletid,” sagde han også.

Den norske træner roste efterfølgende Fosu-Mensahs professionalisme, selvom han ikke har fået specielt meget spilletid for førsteholdet i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksens agent lægger sag an

“Han er nu på et niveau, hvor han skal ud at spille. Det kan være i slutningen af januar, men det kan også være til sommer. Han arbejder hårdt, Tim, og han er klar til et skifte til en hvilken som helst klub, som han føler for,” lød det.