Manchester United formåede tirsdag aften at spille sig videre i FA Cup’en, da man besejrede West Ham med 1-0 efter forlænget spilletid.

LÆS OGSÅ: Uniteds trænerstab: Solskjær forbereder talents debut

United-manager Ole Gunnar Solskjær mener dog fortsat, at man kunne have afgjort kampen allerede i den ordinære spilletid, og det ærgrer træneren.

“I anden halvleg blev det mere en kamp. Når det kun står 1-0, og vi misser muligheder, så kan alt ske. Det så vi i den seneste kamp. Det handlede om at få lukket kampen, og vi er videre. Vi er med i lodtrækningen, og det er det, vi ønskede,” fortæller Ole Gunnar Solskjær til BBC, hvorefter han tilføjer:

“Jeg tror, vi havde 15-17 skud, men vi skal være mere kyniske. Vi skulle have lukket kampen tidligere og afgjort det i de 90 minutter, men det sker ikke altid.”

Sejren betød, at Manchester United hurtigt fik vendt skuden, efter en skuffende kamp mod Everton, hvor man formåede at smide en tomåls føring i kampens døende sekunder.

“Vi havde brug for et godt resultat og en god følelse, fordi vi var nede efter Everton-kampen.”

LÆS OGSÅ: Efter FA Cup-sejr: Manchester United matcher 109 år gammel rekord

West Bromwich bliver Manchester Uniteds næste modstander i Premier League.