Manchester United formåede at hente en sejr over Burnley i søndags, da de tørnede sammen i Premier League. Det var en hårdkæmpet sejr, men det var såmænd meget velfortjent, at det endte med, at de tre point røg i lommen hos De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: Koeman-transfermål er fast besluttet på Barca-skifte
Det var dog den unge Mason Greenwood, som endte med at stjæle alle overskrifter, da han var den helt store oplevelse i 3-1-sejren. Han formåede nemlig at finde netmaskerne hele to gange, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den 19-årige har været gennem en meget stor udvikling i den seneste tid.
Det mener også United-manager Ole Gunnar Solskjær, der er uhyre glad for at se, at udviklingen har givet pote indenfor kridtstregerne.
Det fortæller han til BBC Sport.
“Jeg er meget glad for ham. Han mixer sit spil, da han både går indenom og udenom. Han bliver mere og mere moden. Det er dejligt at se. Han har arbejdet hårdt på træningsanlægget, og det gavner ham.”
“Især i de sidste tre eller fire måneder har jeg set, hvor moden han er til træning. Han spiller med en modenhed og forståelse. Han er meget kreativ, men spiller enkelt, når det er nødvendigt,” udtaler Ole Gunnar Solskjær.
LÆS OGSÅ: United-stjerne hylder holdkammerat: Men han kan ikke forsvare!
Ole Gunnar Solskjær skal umiddelbart heller ikke være bange for at miste sit stortalent, da han aktuelt er på kontrakt hos Manchester United frem til sommeren 2025.