Der har været meget snak om Manchester United, Ole Gunnar Solskjær og Paul Pogba i disse uger. Det kommer efter, at Pogbas agent, Mino Raiola, har udtalt, at Pogba ikke længere ønsker at spille for Manchester United.

LÆS OGSÅ: Manchester United kan hente Real Madrid-spiller til spotpris

Han siger, at han ikke er glad i United, da han ikke længere kan spille den rolle, som han ønsker. Mino Raiola var i går ude at sige, at han ikke tror på, at det bliver til et skifte i det kommende transfervindue, men derimod til sommer.

Journalist Massimo Marianella har dog en anden historie, som han bringer til Sky Sports.

Han siger, at bolden nu ligger ved Manchester United, og der bliver skrevet, at de godt kunne sælge Pogba i det kommende vindue.

“Solskjær er rasende på grund af Raiolas kommentarer. Jeg er sikker på, at United ikke venter til sommer med at sælge ham. Hvis de får chancen til januar, så er han væk,” siger Massimo Marianella til Sky Sport.

LÆS OGSÅ: “Hvor dumt er det lige?”: Harry Redknapp langer ud efter United-profil

“Juventus er en mulighed, da han stadig elsker den sorte og hvide trøje.”

author avatar
Mathias Busekist