Daily Telegraph skriver, at Manchester United umiddelbart ikke kommer til at hente David Alaba eller Dayot Upamecano, som der ellers tidligere har været snak om. United skulle også have dæmpet interessen for sidstnævnte.

LÆS OGSÅ: Medie: Disse United-spillere nærmer sig lejeaftaler

De er dog på udkig efter en ny midterforsvarer, og selvom ovennævnte Bundesliga-profiler har været rygtet til United, så er de også rygtet til andre klubber. United skulle derfor have meldt sig ud af kampen.

Der er ellers mange medier, der har fået det til at lyde som om, at Manchester United har været ude at spille med musklerne, når det kommer til en eventuel signing af David Alaba, men det skal man tage med et gran salt, som det lyder nu.

Det samme gjorde sig gældende med Dayot Upamecano. Det blev tidligere meldt, at United havde øjnene fast fikseret på den 22-årige midtstopper, men Ole Gunnar Solskjær skulle angiveligt ikke bruge ham, da han ikke har de ønskede kvaliteter.

Det skriver The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Manchester United mødes med hans repræsentanter: Han drømmer om et skifte

Manchester United skulle derfor være ved at kigge på andre forsvarere. De kommer dog ikke med navne på, hvilke der har været oppe at vende.