Ole Gunnar Solskjær har efter sigende fortsat et ønske om at styrke det centrale forsvar i Manchester United. I det kommende transfervindue til sommer, er det derfor den franske midterforsvarer Jules Kounde, der er blevet hans nye toptransfermål. Angiveligt skal han fungere som partner til Harry Maguire i det centrale forsvar for De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Rivaldo til eftertragtet stortalent: Vælg City frem for United

Det skriver det engelske medie Daily Mirror.

Det er ikke første gang, at der har været snak om, at den blot 22-årige Jules Kounde kan være på vej til Manchester United. Dertil har der også været rygter om, at han har været på vej til de lokale rivaler fra Manchester City, som efter sigende skulle have forsøgt at bringe ham til klubben sidste sommer.

Det blev dog ikke til noget, da de i City endte med at bukke under for salgsprisen, selvom de angiveligt skulle have været meget tæt på at købe ham. I stedet valgte de at kaste deres penge i en helt anden retning, da de besluttede sig for at skrive kontrakt med Ruben Dias. Skulle Solskjær gør alvor af at forsøge at bringe ham til klubben, får han derfor næppe konkurrence fra City.

LÆS OGSÅ: Wayne Rooney vil hente United-spiller til Derby

Ifølge Daily Mirror er det forventet, at prisen for Kounde kommer til at lyde på mindst 60 millioner pund, hvilket er svarende til omtrent 505 millioner danske kroner.