Den norske cheftræner i Manchester United, Ole Gunnar Solskjær, har indset, at det ikke fungerer at have franske Paul Pogba på banen samtidig med Bruno Fernandes.

LÆS OGSÅ: Man Utd-spiller erkender: Har spillet med skade

Af denne grund har Paul Pogba også kun fået lov til at starte inde i to ud af de syv seneste kampe for Manchester United. Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis du spørger Alex Crook, der kommenterer for TalkSport.

“Det virker til, at Solskjær har indset, at han ikke kan spille både Fernandes og Pogba samtidigt. Og man må sige, at United på det seneste har lignet et bedre hold, når Pogba ikke har været på banen,” siger Alex Crook til TalkSport.

Han følger op ved at fortælle, at han mener, at klubben har planer om at sælge Pogba til sommer.

“Det er min forståelse, at klubben planlægger at sælge Pogba til sommer. De aktiverede klausulen, der forlængede hans kontrakt frem til 2022, tidligere på sæsonen, men det var først og fremmest for at beskytte hans værdi,” siger Crook.

LÆS OGSÅ: Gensidig enighed blandt United-fans: Han skal spille!

Hvorvidt det skyldes, at Ole Gunnar Solskjær har fundet ud af, at det ikke fungerer at lade Paul Pogba og Bruno Fernandes spille på midtbanen samtidig eller ej, er ikke bekræftet. Det er derfor ren spekulation fra Alex Crooks side.

author avatar
Nicolai Busekist