Manchester United tabte nærmest sensationelt til bundholdet fra Sheffield United. Onsdag aften måtte De Røde Djævle nemlig forlade banen, efter at have tabte 1-2 til bundproppen.
LÆS OGSÅ: Tidligere Man Utd-angriber: Barca behandlede ikke Suarez ordentligt
Efter opgøret lagde den norske Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær ikke skjul på, at han ikke var tilfreds. Han pegede dog også på, at der af dommerne blev begået to fejl, som endte med ikke at komme hans hold til gode.
“Vi havde al boldbesiddelsen, men når man indkasserer to dumme mål, vil det altid blive svært. Vi skabte ikke store nok chancer til at score mål,” udtalte Solskjær, da han efter kampen talte med BBC.
Dernæst kom han ind på, at han godt var klar over, at der manglede det sidste. Ifølge ham selv, mener han, at de ikke havde de rigtige idéer eller løsninger.
“Magien manglede; det der lille ekstra. De forsvarede sig godt, og vi havde ikke de rigtige ideer eller løsninger,” sagde Ole Gunnar Solskjær til BBC.
Til slut fremhævede han, hvad han mener var to fejl fra dommerens side, som endte med at koste Manchester United.
LÆS OGSÅ: Zlatan Ibrahimovic bliver taget i forsvar af Manchester United-profil
“Det første mål var et frispark, for Billy Sharp løb ind i David de Gea. I den anden ende var der ikke frispark på vores underkendte mål, men det er sådan en sæson. To fejl af dommeren,” rundede han af over for BBC.