Manchester United kunne mandag dele en glædelig nyhed, da man annoncerede, at man havde forlænget med Edinson Cavani, hvorfor han tager endnu en tørn og bliver på Old Trafford frem til sommer 2022.

LÆS OGSÅ: Solskjær er meget begejstret for United-profil: Han er blevet mere moden

Det har naturligvis glædet Ole Gunnar Solskjær, at man har sikret sig Edinson Cavanis signatur på en ny kontrakt. United-manageren fortæller, at Cavani, eller El Matador, som han kaldes, bidrager med en masse.

Det fortæller han til Manchester Uniteds hjemmeside.

“Vi vidste alt om hans scoringssnit, men det er dog hans personlighed, der har bragt så meget til det her hold. Han har en vindermentalitet og en utvetydig holdning til alt, hvad han gør.”

“Edinson er en af de sidste, der forlader træningsbanen og sætter tonen for de unge spillere i forhold til, hvordan man skal arbejde hver eneste dag.”

“Jeg har altid ønsket, at han skulle blive her og opleve, hvordan vores fans vil reagere på ham som spiller, og forlængelsen betyder, at han forhåbentlig snart får den mulighed,” udtaler Ole Gunnar Solskjær.

LÆS OGSÅ: Avis: United-ejer har ingen intentioner om at sælge

Der var mange, der fulgte Cavanis kontraktsituation tæt, da han stod til at forlade Manchester United til sommer, hvilket man naturligvis ikke længere skal bekymre sig om.