Ole Gunnar Solskjær har indrømmet, at Edinson Cavani “ikke følte sig klar” til at spille i Manchester Uniteds åbningskamp i Champions League. Her skal de ellers møde hans tidligere klub Paris Saint-Germain, hvorfor mange havde set frem til hans debut i netop denne kamp.

United er klar til at møde sidste sæsons andenplads på Parc de Princes tirsdag, hvor De Røde Djævle sandsynligvis spiller på et højt momentum fra weekenden. Det lykkedes dem nemlig at vinde intet mindre end 4-1 over Newcastle.

Den tidligere Paris Saint-Germain-stjerne Cavani skiftede til Old Trafford i sidste del af sommerens transfervindue. Det sker efter, at have spillet for PSG i hele syv sæsoner i Ligue 1.

Imidlertid var Cavani dog ikke en del af PSGs tilbagevenden, efter at Ligue 1 blev annulleret som følge af pandemien. Endvidere gik han også glip af klubbens flotte løb til Champions League-finalen.

Har ikke spillet siden marts

Som et resultat af førnævnte, har den uruguayanske stjerne ikke spillet siden marts. Nu forsøger han derfor at komme tilbage i kampform, efter at have gennemført sit skifet fra PSG til Manchester United.

Cavani har kun haft et par dage at træne i sammen med hans nye holdkammerater. Det skyldes, at han har været nødt til at gå i karantæne ved ankomsten til England. Derfor har han endnu ikke vist sig i kamp for sit nye hold.

Med dette i tankerne, har Solskjær udtalt, at Cavani kommer til at udskyde sin debut en smule. Han har derimod besluttet, at han ønsker at fortsætte din træning, før han gør sin debut for United. Det bliver derfor han ikke mod sin mangeårige klub.

“Vi ville også gerne have ham med, men han har ikke spillet i lang tid,” sagde Solskjær til RMC Sport.

“Vi mente, det var bedre for ham at blive ved med at træne. For bedre at kunne forberede sig. Edi ved, hvad han vil, og hvad han har brug for. Han følte sig ikke klar nok.”

Ikke den eneste manglende United-stjerne

Cavani er dog ikke den eneste United-stjerne, der kommer til at sidde over. Det gør både Harry Maguire, Mason Greenwood, Jesse Lingard og Eric Bailly nemlig også.

I og med, at Maguire ikke er med, er det Bruno Fernandes, der får lov til at agere kaptajn. Desuden siger den portugisiske midtbanespiller, at han forstår, hvorfor Cavani ikke er klar til at være en del af kampen.

“Det er helt normalt, at han ikke er her, med kun to dages træning. Han har brug for at føle sig bedre,” sagde han. “Han er faldet godt til. Vi har kun trænet én gang sammen. Han kan godt lide at træne hårdt.”

“Han har kvaliteter til at blive en leder for os, som han træner. Han kommer til at være vigtig for os.”