Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Manchester United bliver kædet sammen med et hav af forskellige spillere i disse tider, hvor især rygterne om en ny midtstopper, som skal være Harry Maguires nye forsvarsmakker, fylder rigtig meget i medierne.

LÆS OGSÅ: Messi er ikke tilfreds med Barcas første kontrakttilbud

Noget, der fylder mindst lige så meget, er rygterne om, at Harry Kane har besluttet sig for, at han vil forlade Tottenham til sommer, da han mildest talt er træt af, at man ikke formår at vinde trofæer, man kan tage med sig hjem til trofæskabet på Tottenham Stadium.

Tottenham-ejer Daniel Levy har dog vurderet Harry Kane til at koste 1,3 milliarder kroner, hvilket naturligvis er mange penge at hoste op med – især i disse i corona-tider – hvorfor det bliver spændende at se, om der er nogen, der bider på.

Sky Sports fangede i hvert fald Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær efter gårsdagens kamp mod Fulham, der endte med en pointdeling mellem de to mandskaber, hvor han blev spurgt til kampen samt rygterne om Harry Kanes mulige skifte til De Røde Djævle.

Ole Gunnar Solskjær blev nemlig fanget af Sky Sports, som også er dem, der har kædet Tottenham-stjernen sammen med Manchester United, men ham ville Solskjær ikke forholde sig særlig meget til, selvom han ikke er afvisende over for, at der kan komme en ny angriber ind i billedet, selvom man for nylig har forlænget med Edinson Cavani.

LÆS OGSÅ: Nordsjælland-stjerne bekræfter United-interesse: Men hvad er status?

“Selvfølgelig vil vi altid gerne forbedre holdet, men der er også mange ting, man skal tænke over i den sammenhæng. Jeg siger ikke, at der ikke kommer en ny angriber til, bare fordi Cavani har forlænget. Men jeg vil ikke snakke om spillere fra andre klubber. Jeg kunne sige, at Messi og Ronaldo er interessante, men jeg kan ikke snakke om dem,” sagde Solskjær.