Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har ikke lagt skjul på, at han er alt andet end tilfreds med kampen mod Chelsea, som endte med en pointdeling mellem de to mandskaber.

LÆS OGSÅ: Lille klub tjener stort beløb hver gang United-målmand spiller

Han mener, at London-klubben forsøger at manipulere med dommerne.

De havde nemlig op til kampen delt en optakt på deres hjemmeside, hvor de blandt andet skriver, at Manchester United-kaptajnen Harry Maguire har været involveret i flere situationer, som man vil kategorisere som tvivlsomme.

“I de seneste kampe mod Chelsea har De Røde Djævles midtstopper overlevet VAR-tjek af potentielle straffespark på Cesar Azpilicueta og en voldelig tackling på Michy Batshuayi, der meget vel kan have påvirket resultatet,” skrev Chelsea.

Det var noget, som Ole Gunnar Solskjær bed mærke i, og han valgte efter kampen at lange ud efter Chelsea, da han ikke mener, at teksten, de har skrevet, er noget, der hører hjemme i fodbold.

“Det kan ikke være rigtigt, kan det? Det er alle disse indflydelser udefra, selv VAR-snakken før kampen angående Harry, hvor de lagde det på deres hjemmesiden. Det er frækt. De påvirker dommere. Du kan gå tilbage og se på hjemmesiden. Det lægger pres på dommerne til at dømme mod os,” sagde Ole Gunnar Solskjær ifølge Sky Sports og tilføjede:

“Vi har set, at der var en manager – var det Frank Lampard? – der talte meget om, at vi får straffe, når der ikke er nogen som helst tvivl.”

Han var dog også rasende, da Manchester United blev snydt for et straffespark, da Chelsea Callum Hudson-Odoi havde hånden på bolden i eget felt.

LÆS OGSÅ: Tuchel roser United- og Chelsea-profil: De har intet kropsfedt

Ole sagde til dette, at man skulle være blind, hvis man ikke kunne se, at der var straffespark.