Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær har gjort det klart, at han og klubben ikke tillade, at den unge Daniel James forlader klubben, inden sommerens transfervindue lukker.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Atletico Madrid-profil

Den 23-årige har regelmæssigt for spilletid for De Røde Djævle, siden han blev hentet i Swansea City i 2019. I alt er det blevet til 73 optrædener på tværs af alle turneringer.

Desuden var han også blevet udtaget til startopstillingen til opgøret mod Leeds, hvor Manchester United startede denne Premier League-sæson med et brag, da de besejrede Leeds United med hele 5-1.

James’ fremtid har været genstand for megen spekulation i løbet af de seneste uger. Der har nemlig været meldinger om, at flere klubber har udvist interesse i at hente ham denne sommer.

Blandt andet har der været tale om, at Leeds United skulle være interesseret i den 23-årige angriber. Det har både været på tale, at den engelske klub skulle være klar til at købe og leje Daniel James.

Ifølge The Athletic er det dog ikke noget, der kommer til at ske, for han vil hverken blive solgt eller udlejet denne måned, eftersom Solskjær ser ham som værende en central del af førsteholdstruppen.

Mediet skriver, at Manchester United-træneren ser James som en ‘pålidelig’ spiller. Derudover lyder det også, at den norske træner ønsker at beholde angriberen i truppen som følge af hans ‘attitude og anvendelse i taktikken’.

LÆS OGSÅ: Kan blive holdkammerat med Yussuf Poulsen: Leipzig vil hente Barca-spiller

Waliseren, der stadig har tre år tilbage af sin kontrakt på Old Trafford, har bidraget med ni mål og ni oplæg i sin tid hos De Røde Djævle.

author avatar
Nicolai Busekist