Både Ole Gunnar Solskjær og resten af Manchester United-truppen kan tage ved lære fra portugisiske Bruno Fernandes, når det kommer til at have det rette mindset.

LÆS OGSÅ: Ronaldo og Messi er nomineret til Player of the Century

Fernandes er topscorer for Manchester United i denne sæson i Premier League, hvor han har leveret seks mål samt tre oplæg. Ikke nok med det, så har han også scoret tre mål i Champions League, hvor han også bidraget med et oplæg.

Den 26-årige stjerne er dog også blevet en af de ledende spillere i omklædningsrummet, som han har vist, at han er på banen. Og Solskjær håber, at han kan have indflydelse på de andre spillere.

“Jeg har været en spiller i en trup, og jeg kan godt lide et hold, hvor det ikke kun er manageren og trænerne, der råber,” siger den norske træner ifølge GOAL.

“Jeg vil have, at spillerne tager ansvar og sætter de andre spillere på plads på tidspunkter hvor det er nødvendigt, for de kæmper med et formål derude, og det er, at holdet skal vinde.”

“Jeg tror, at du en gang imellem bare skal tage imod en reprimande. Ikke at Bruno bare giver reprimander, han instruerer også, og jeg tror, at vi alle kan lære af hans mentalitet og tankegang.”

“Hvis det er 2-0, vil han have 3-0. Hvis det er 4-0, vil han have 5-0. Han vil altid forbedre sig og vil have, at holdet forbedrer sig.”

LÆS OGSÅ: Juan Mata spår stor fremtid for United-talent

“Hvis vi bliver ved med at forbedre os, har vi en meget god mulighed, for dette holder er på vej frem.”

author avatar
Nicolai Busekist