Manchester United fik tre point med fra kampen mod West Bromwich. De tre point blev dog ikke sikret, fordi Manchester-klubben leverede en suveræn indsats. Derimod blev kampen vundet på et straffesparksmål fra Bruno Fernandes.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes vil have en bedre mentalitet i Man Utd-truppen

Spørger man træner Ole Gunnar Solskjær, er det dog sejren og de tre point, som han og resten af holdet hæfter sig ved. Han er ligeledes overbevist om, at han er sikker på, at sejren er med til at give truppen selvtillid.

“Det er godt på den anden side af landskampspausen, og vi havde brug for at få den hjemmesejr. Vi så lidt utilpasse ud til sidst, selvom vi burde have scoret en eller to mere. Det var marginaler, der afgjorde kampen, men i sidste ende er det resultater, der påvirker vores humør,” fortæller Ole Gunnar Solskjær til BBC.

Manchester United og den norske træner kan nu se frem til en uge, hvor de får besøg af Istanbul Basaksehir på Old Trafford i en Champions League-kamp. Desuden kan de også se frem til at skulle spille mod Southampton i Premier League i weekenden. Solskjær mener, at det er en mulighed for at skabe momentum.

“Southampton ude er en svær kamp, men forhåbentlig kan vi få nogle af de skadede spillere tilbage, det vil hjælpe,” siger han.

LÆS OGSÅ: Barcelona gav PSG stort tilbud for Neymar

Med sejren over West Bromwich er United nu at finde på en foreløbig niendeplads i Premier League med 13 point i otte kampe.