Ole Gunnar Solskjær har ikke helt overskud til at fokusere på sommerens kommende transfervindue, da han først skal lægge hovedet blød forud for Europa League-finalen, hvor Villarreal venter.
LÆS OGSÅ: Blikket rettet mod Barca: Xavi har afvist to prominente jobtilbud
Han skulle dog alligevel have gjort sig nogle tanker, hvorfor Manchester United er blevet kædet sammen med flere spillere, herunder stortalentet Jadon Sancho fra Borussia Dortmund, hvilket Daily Telegraph melder.
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at der er tændt op for blusset under denne transfer, da Manchester United også sidste år forsøgte at hente ham til Old Trafford, dog uden held, da Dortmund endte med at hæve prisen til mere £100 millioner, hvilket Manchester United ikke ønskede at møde.
De har dog også været ramt af corona-pandemien, hvor man har mistet mange indtægter, hvorfor de altså skulle have sænket prisen til omkring £75 millioner, svarende til 650 millioner kroner.
Ole Gunnar Solskjær har dog et dilemma på hænderne, da Daily Telegraph også hævder, at der er flere af Solskjærs spillere, der mener, at han hellere burde fokusere på at hente Jack Grealish til klubben, og altså ikke Sancho.
LÆS OGSÅ: Elanga er stolt: Fatter det stadig ikke
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at han som minimum vil komme til at koste det samme som Sancho, og det vil ikke være uden kamp til stregen, da også Manchester City meldes interesseret i Grealish.