Han var manden, der hentede Fabinho, Thomas Lemar, Nicolas Pepe, Bernado Silva, Benjamin Mendy og Kylian Mbappé til AS Monaco. Han står dog nu uden klub, hvilket i manges øjne er tankevækkende.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente ung ecuadorianer

Det fortæller Duncan Castles fra The Transfer Window.

Han oplyser, at Luís Campos har fået kontrakten revet over i Lille, hvorfor han nu står uden job. Han forlod Monaco til fordel for Lille, hvor han også har vist sine kvaliteter, da han stået bag salg for flere milliarder.

Campos og Lille skulle dog være uenige om sommerens transferaktivitet, hvorfor de to parter nu har revet kontrakten over.

Det kommer i en tid, hvor Manchester United er på udkig efter en ny sportsdirektør. Duncan Castles siger, at Luís Campos står på listen over mulige emner. Han siger dog også, at De Røde Djævle ikke er de eneste.

LÆS OGSÅ: Sådan vurderer Fred Manchester Uniteds chancer for PL-titel

FC Barcelona og Juventus skulle nemlig også være interesseret i at hente den populære sportsdirektør.