Ifølge Christoph Freund, der er sportsdirektør i Red Bull Salzburg, som er tidligere klub for det norske angrebstalent Erling Haaland, vil den eftertragtede spiller havne i Liverpool, fremfor Manchester United eller Real Madrid, hvis han forlader Borussia Dortmund.

LÆS OGSÅ: Midtbanetalent afviste Manchester United: Derfor blev klubben fravalgt

Han erklærer sig derfor enig med den tyske legende Lothar Matthaus, der også mener, at den 20-årige nordmand vil tilslutte sig Jürgen Klopss trup på Anfield, hvis han forlader Bundesligaen.

Haaland spillede to sæsoner i den østrigske klub, hvor han scorede 20 mål i 16 ligakampe. Han leverede også otte mål i seks Champions League-kampe i første halvdel af sidste sæson, hvorefter han skiftede til Dortmund i januar.

Det norske talent, der har spillet under Ole Gunnar Solskjær i Molde, blev sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford, men endte i stedet i den tyske Bundesliga, hvor han er blevet en af de mest scorende spillere.

Han blev solgt til Dortmund for en pris på blot 18 millioner euro, hvorfor det kan vise sig at være en af de bedste handler nogensinde. Siden ankomsten i Dortmund har nordmanden nemlig leveret hele 24 mål og 6 oplæg i 27 kampe.

På trods af, at han ikke har tilbragt lang tid i sin nuværende klub, er der allerede et hav af rygter om, at han er på vej til en af de største klubber i Europa. Blandt andet er Real Madrid blandt de klubber, der har vist interesse.

Havner han i Liverpool?

Efter det tyske fodboldikon Matthaus udtalte, at han mener, at Haaland vil ende i Liverpool, har Salzburg-boss Freund også indrømmet, at han tror, at Haaland ender med at skrive kontrakt med Anfield-klubben.

“Han ender der,” sagde Freund til Sky90. “Han kan spille for enhver klub i verden.”

“Med hans mentalitet, hans vilje og hans selvtillid, vil han sætte sit præg på europæisk fodbold de næste ti år.”

Freund åbnede også op om Haalands skifte fra den østrigske fodboldklub, og indrømmede, at de ikke havde andre muligheder, end at efterkomme hans ønske om at forlade klubben.

“Vi havde ikke særlig meget indflydelse på det, men det endte rigtigt.”

LÆS OGSÅ: Harry Maguire: Vi har ledere nok i truppen

“Mange klubber var interesserede og tog kontakt. I sidste ende var det en beslutning, der blev truffet af spilleren.”