Daniel Ek, milliardær fra Sverige, der kan bryste sig af at være skaberen af Spotify-tjenesten, kunne lørdag læse, at han havde valgt at trække sin interesse i at købe Arsenal FC.

LÆS OGSÅ: Spotify-stifter allierer sig med klublegender: Vil byde over 15 milliarder for Arsenal

Dette var Daniel Ek såmænd ikke selv bekendt med, at han skulle have gjort, og han har derfor valgt at udsende en officiel meddelelse, hvor han blandt andet fortæller, at det eneste, der stod i vejen for hans plan om at købe klubben, var klubejer Stan Kroenke, som ikke ønsker at sælge.

“Der kom i dag forkerte oplysninger frem om, at jeg ikke har afgivet et bud på Arsenal Football Club. Jeg synes, at det er vigtigt at rette dette. I denne uge blev et tilbud afgivet til både Josh Kroenke og klubbens bankforbindelse, som inkluderer ejerskab for fansene, repræsentation i bestyrelsen samt “gyldne” aktier til fansene. De svarede, at de ikke havde behov for pengene,” kommer det fra Daniel Ek, hvorefter han fastslår:

LÆS OGSÅ: Avis: Atlético-profil på blokken i United

“Jeg respekterer deres beslutning, men fastholder min interesse og tilgængelighed, hvis situationen skulle ende med at blive ændret.”