Liverpool startede året med et nederlag til Southampton. Det var et opgør, der endte 0-1 på St. Mary’s, da Danny Ings scorede kampens enlige mål, hvilket kom efter, at Trent Alexander-Arnold missede sin markering og lod bolden køre videre.

LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne afviser ikke Barcelona- eller Madrid-skifte

Det var dog ikke Arnolds eneste dårlige aktion i kampen. Han spillede sågar én af sine værste kampe i karrieren, hvilket da også blev kvitteret med, at han blev taget ud af Jürgen Klopp som heller ikke var tilfreds.

Det kom nemlig efter, at Trent Alexander-Arnold inden da, havde formået at miste bolden hele 38 gange. Det er mere end nogen anden spiller har formået i en Premier League i denne sæson, og det er på trods af, at han ikke spillede kampen til ende.

David James udtalte efter kampen følgende til The Mirror:

“Alle har ret til at spille en dårlig kamp en gang imellem, men samtlige af Trents præstationer på det seneste har været tvivlsomme. Jeg ved ikke, om han skal droppes helt eller bare have en pause. Det lyder meget endegyldigt, hvis man opfordrer til at droppe ham, men jeg mener i hvert fald, at han bør tages ud i et stykke tid. Han skal have en pause.”

LÆS OGSÅ: Misfornøjet Klopp: United får flere straffespark end mig

Han bliver dog ikke skånet på Twitter, hvor der blandt andet bliver skrevet, “Han er en forfærdelig forsvarer. Det er ikke første kamp, hvor hans statistik ser sådan ud,” skriver en bruger på Twitter.