Denne sæson er bestemt ikke den bedste for Marc-André ter Stegen. Hidtil har han lukket 18 mål ind.
Ter Stegen har generelt været en pålidelig målmand, siden sit skifte til Barcelona i 2014. Denne sæson har dog været udfordrende for den tyske målmand.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt beløb: Cristiano Ronaldo er den mest indtjenende fodboldspiller nogensinde
I denne sæson har han været mellem stolperne i 14 kampe, og har lukket 18 mål ind. 12 af målene, der er blevet scoret på Ter Stegen, er blevet scoret i La Liga, ifølge Transfermarkt.
I de 14 kampe, hvor han har været i målet, er det lykkedes ham at holde buret rent i fire kampe. To af dem har været i La Liga, mens de resterende to kampe var i Champions League.
Der har været 46 skud på mål mod Ter Stegen, og 18 af disse skud er endt i nettet bag ham. Det betyder, at omtrent hvert tredje skud på mål, ikke bliver reddet af den tyske keeper.
I weekendens opgør mod Celta Vigo blev der scoret tre mål i anden halvleg på Ter Stegen. Det resulterede i, at Barcelona måtte forlade banen med et enkelt point, efter at have været foran med tre mål.
Ifølge Transfermarkt har den tidligere Mönchengladbach-keeper præsteret i alt 26 redninger i denne sæson. De resterende skud på mål er blevet reddet af træværket.
Statistikken vidner om, at den 29-årige målmand har en meget svær sæson. Der kan dog argumenteres for, at skylden ikke kun er hans, da der har været massive problemer i Barcelonas defensiv.
Ikke desto mindre viser statistikken fra Transfermarkt dog, at Ter Stegens redningsprocent bestemt ikke er, hvad den plejer at være.
LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub vil have Kasper Hjulmand
Tyskeren har været i Barcelona siden 2014. Han forlængede for nylig med klubben, og er på kontrakt med Camp Nou-klubben frem til juni 2025.