Raheem Sterling er åben for et skifte til Barcelona, men kun i tilfælde af, at han ikke får en startplads i Manchester City.

Der har været mange rygter om, at Raheem Sterling er på vej væk fra Manchester City. Flere af rygterne har kædet ham sammen med et skifte til FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Braithwaite: Jeg ser mig selv som en maskine

Ifølge The Times er den engelske angriber åben for et skifte til den catalanske klub i januar. For at dette kan blive aktuelt, kræver det dog, at Manchester City er åbne for en lejeaftale.

Et skifte til Barcelona bliver dog kun aktuelt for Sterling, hvis han ikke får en fast startplads under Pep Guardiola i Manchester City inden januar.

I denne sæson er det ikke blevet til mere end 700 minutter på banen fordelt på 15 kampe for Sterling. I disse kampe har han bidraget med to mål og to oplæg.

Sterling har tidligere udtalt, at han ikke vil udelukke, at han kan tage afsked med Manchester City. Det kræver dog først og fremmest, at han kan finde sig en ny klub.

Derudover har City-træner Pep Guardiola også bekræftet, at Sterling kan forlade klubben. Angiveligt skulle træneren ikke have i sine at stille sig i vejen for dette.

Flere spanske medier har tidligere skrevet, at Barcelona har planer om at forsøge at hente Raheem Sterling i januar. Og nu er der forlydender om, at Sterling er åben for det.

LÆS OGSÅ: Koeman afviste Barca-legende: Nu vil Xavi hente ham

Barcelonas lejeaftale vil sandsynligvis indeholde en købsoption, der medfører, at de kan købe ham fri af sin kontrakt i Manchester City til sommer.