FC Barcelona har ikke droppet at forlænge med 30-årige Sergi Roberto. Efter sigende har de givet ham et nyt kontrakttilbud.
I de seneste måneder har der været forlydender om, at Barcelona ikke har ønsket at forlænge med Sergi Roberto. Nu har piben dog fået en anden lyd.
Selvom der egentlig havde været forlydender om, at de ikke ville forlænge med den 30-årige midtbanespiller, kan Catalunya Radio nu melde, at de to parter har genoptaget deres forhandlinger tirsdag.
På trods af, at den catalanske klub har et ønske om at forlænge med Roberto, bliver det dog ikke for enhver pris. De har nemlig i sinde at bede ham om at reducere sin løn markant, hvis han skal blive i klubben.
Ikke nok med det, så er de også kun interesserede i at give ham en kort kontrakt, lyder det fra RAC1. Det vides ikke, hvad der menes med en kort kontrakt, men sandsynligvis blive det maksimalt to år.
Xavi skulle have haft indflydelse på dette, da han har gjort det klart for den catalanske klub, at han har et ønske om at beholde Sergi Roberto i klubben.
“Klubben kender min mening. Vi må se Robertos og klubbens forhandlinger. Han er ved at vende tilbage og træner godt. I næste uge kan han være en del af truppen, og så afhænger det af hans genoptræning,” sagde Xavi forud for opgøret mod Levante.