Søndag eftermiddag endte træningen med at blive en dyr fornøjelse for den franske kantspiller Kingsley Coman, der spiller i Bayern München. Den 24-årige spiller ankom nemlig til træning på træningsanlægget Säbener Strasse i sin hvide Mercedes. Det kan lyde helt uproblematisk, men det er dog ikke tilfældet.

LÆS OGSÅ: Borussia Dortmund stjæler endnu et stortalent fra Manchester United

Årsagen til dette er, at den tyske storklub har Audi som storsponsor. Det har medført, at hver spiller på holdet har fået en bil tildelt af Audi, som de skal bruge, når de ankommer til træning og kamp. Derfor er det naturligvis ikke helt så godt, at Kingsley Coman vælger at dukke op til træning i en bil fra en rivaliserende bilproducent.

I og med, at han har brudt reglen om, at han har pligt til at dukke op i en Audi til træning og kamp, kan han nu se frem til at betale en bøde. Og det er ikke en helt billig én af slagsen.

Ifølge det tyske medie Bild kan Kingsley Coman nemlig se frem til at skulle betale en bøde på intet mindre end 50.000 euro. Det er svarende til, at han skal betale en bøde på hele 371.000 danske kroner. Så han kommer bestemt til at skulle til lommerne.

LÆS OGSÅ: Eriksen om Kjær: “Har brugt ham rigtig, rigtig meget”

Ikke nok med det, så fik han heller ikke lov til at køre sin bil ind på træningsanlægget, hvorfor han var nødt til at parkere bilen et sted udenfor træningsanlægget, hvorefter han skulle gå det sidste stykke vej til træning.