På trods af trusler om en halv sæson på bænken, har Ousmane Dembélé fået masser af spilletid under Xavi.

Og det er tilsyneladende ikke uden grund. Barcelona-træneren mener nemlig, at Dembélé er ‘eksemplarisk professionel’.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Atletico-stjerne

Det forklarede han på pressemødet forud for Europa League-kampen mod Napoli på Stadio Diego Armando Maradona, der afvikles torsdag aften.

“Han ser glad ud. Han er eksemplarisk professionel. Jeg har ikke haft et eneste problem med ham,” sagde Xavi.

“Jeg har hørt alt muligt. At han ikke har været professionel. At han ikke tager vare på sig selv. Det er det modsatte. Han træner godt og han er positiv omkring truppen.”

Barcelona-træneren udtalte sig også kort om Dembélés fremtid. Det har dog ikke meget nyt, han kunne bidrage med, da hans kontakt fortsat står til at udløbe til sommer.

“Med hensyn til resten, så lad os se. Hans kontrakt udløber i slutningen af sæsonen, og hvad der sker, afhænger af ham og klubben. Jeg kan kun sige, at han er en spiller, jeg virkelig godt kan lide,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Manchester United overvejer Kane: Så meget vil han koste dem

Hidtil har Dembélé afvist samtlige tilbud fra Barcelona. Derfor er der fortsat tvivl om hans fremtid. Meget tyder dog på, at han ikke er at finde på Camp Nou, når 2022/23-sæsonen startes.