Den italienske storklub Lazio har på Twitter bekræftet, at de har mistet et af deres unge talenter. Den blot 19-årige ungdomsspiller Daniel Guerini er nemlig afgået ved døden.

LÆS OGSÅ: Juventus-boss: Kritik af Ronaldo er ikke fair

“Stadig i chok over den smertefulde nyhed. Præsidenten, mænd og kvinder i Lazio vil samles omkring familien til den unge Daniel Guerini,” skriver Lazio på Twitter.

Spillerens tidligere klub, Fiorentina, har også bekræftet nyheden, som de selvfølgelig begræder.

Flere italienske medie, herunder Football Italia, skriver, at den unge Lazio-spiller døde i en bilulykke i Rom onsdag aften. Her kolliderede den kun 19-årige Daniel Guerini med en ældre kvindes Mercedees.

Der var to andre teenagere med i bilen med Daniel Guerini. Ingen af de to er afgået ved døden, men de er dog fortsat indlagt og såret efter ulykken.

Daniel Guerini var fyldt 19 år søndag, og han nåede desværre aldrig at få debut for Lazios førstehold. De seneste år har han tilbragt på ungdomshold i Torino. Dog har han også været udlejet til Fiorentinas og SPALs ungdomshold. I januar skiftede han igen hjem til barndomsklubben Lazio.

LÆS OGSÅ: Paul Ince med opfordring: United bør hente City-stjerne

Han nåede også at spille fire landskampe for det italienske U16-landshold for et par år siden.