Der er opstået en stor uenighed mellem Barcelona-træner Xavi og klubbens præsident Joan Laporta.
Tilsyneladende har man i FC Barcelona meget svært ved at nå til enighed om, hvem der skal afløse Sergio Busquets, når han forlader klubben.
LÆS OGSÅ: Xavi reagerer efter overraskende Intercity-opgør
Det er en position, som rigtig mange spillere er blevet sat i forbindelse med. Det forventes dog ikke, at en afløser vil blive hentet, før denne sæson er overstået.
Til sommer har flere kandidater været nævnt, hvor Joan Laporta angiveligt skulle være stor fan af portugisiske Ruben Neves, der spiller for Wolverhampton Wanderers.
Ifølge mediet Marca er det dog ikke ham, der står øverst på Xavis liste. Derimod er han ikke overbevist om, at han vil kunne udfylde rollen som Busquets’ arvtager.
Derimod mener han, at et bedre indkøb vil være Martin Zubimendi fra Real Sociedad. Her er problemet blot, at han har en frikøbsklausul på 60 millioner euro, som Barcelona kan få svært ved at betale.
Hvis det viser sig, at Xavi ikke kan få Zubimendi, skulle han angiveligt også have Frenkie de Jong med i sine overvejelser som afløser for Busquets.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil betale enormt beløb for engelsk stjerne
Ydermere har der også været forlydender om, at Busquets kan få en etårig forlængelse, hvilket giver Barcelona mere tid til at finde frem til en passende afløser.